For andet år i træk stillede Lindorff Group op med et internationalt hold til den traditionsrige Holmekollstafet i Oslo. Målet med deltagelsen var at samle penge til den humanitære organisation Plan og deres arbejde for børn i Senegal.
Med teksten "Lindorff running for Plan" på ryggen stillede Lindorff koncernen op i den 80. udgave af Holmekollen stafetten den 8. maj 2010. De 15 løbere på holdet repræsenterede 7 af de 11 lande Lindorff har kontorer i.
Målet med deltagelsen var at slå så mange af de andre hold som muligt. Holdet opnåede en 484 plads ud af totalt 910 hold. Dette resulterede i en donation på 15.000 euro til Plan.
"Holdet gjorde en formidabel indsats i stafetten, både for Plan og for koncernen og jeg er stolt af at kunne overrække donationen til Plans vigtige arbejde i Senegal", siger CEO i Lindorff Group Endre Rangnes
Donationen fra årets stafet skal gå til at sikre bedre helbred og opvækst for børn i Senegal. Pengene skal gå til medicin og udstyr for at forebygge og behandle sygdomme som diarre og malaria, der er de hyppigste årsager til børnedød i Senegal.