Lindorff Payment - effektiv inkasso, begrænsning af tab og kundegenvinding
Lindorff er den førende aktør på det nordiske inkassomarked. I samarbejde med kunden udformer Lindorff skræddersyede inkassostrategier og -løsninger til opfølgning på ubetalte fordringer. Konsulenternes erfaring kombineret med avanceret Call Center-teknologi og kvalitetssikret information giver et godt udgangspunkt for arbejdet med at få pengene ind på kontoen. Samtidig genereres der værdifulde oplysninger om inkassoforretningen. Disse oplysninger kan lægges tilbage i systemerne og være med til at danne et vigtigt grundlag for nye salg.
Arbejdet med at få pengene ind på kontoen må afbalanceres med ønsket om at bevare ordregiverens kunde, også efter at inkassoforretningen er gennemført. Alle erfaringer viser, at de fleste gerne vil betale deres regninger og gør det, når forholdene tilrettelægges. På den måde er Lindorff Payment med til at sikre, at dårlige betalere atter kan blive gode kunder.
I enkelte tilfælde er det ikke nok med en konstruktiv holdning og et ønske om at tilrettelægge forholdene for skyldneren. Her udgør advokaterne hos Lindorff Legal et førende juridisk fagmiljø inden for kredit og inkasso i Norden og en mulig løsning på sager, som er kørt fast. Kompetencen spænder lige fra procedureerfaring og omtvistede pengekrav til de fleste erhvervsjuridiske områder.