Hvad sker der i inkassoprocessen?

Vil du vide mere om, hvad der sker i inkassoprocessen, kan du finde information om hvad der sker i de enkelte faser her. Du skal være opmærksom på, at de enkelte faser er de generelle trin i processen. Alt afhængig af den konkrete sag, kan der derfor forekomme afvigelser.

Header

Påmindelse om betaling
Small text

Påmindelse om betaling

Læs mere
Påmindelse om betaling

Du vil modtage en rykkerskrivelse med posten eller via mail fra enten kreditor eller Lindorff, hvor det fremgår, at betalingsdatoen er overskredet. I rykkerskrivelsen vil der være oplysninger om, hvordan gælden er opstået samt oplysninger til brug ved betaling med en betalingsfrist på 14 dage. Du vil blive pålagt at betale et rykkergebyr på kr. 100,00. Har du modtaget en rykkerskrivelse og har spørgsmål til denne, så finder du vores kontaktoplysninger her.

Varsel om inkasso

Varsel om inkasso

Læs mere
Varsel om inkasso

Hvis du ikke betaler inden udløb af fristen i rykkerskrivelsen, vil du modtage en inkassoskrivelse, som ligeledes vil blive fremsendt med posten eller via mail. Denne er et varsel om, at sagen vil blive overdraget til inkasso, hvis din betaling ikke modtages inden 14 dage. Overholdes denne frist heller ikke, overgår sagen til inkasso og du vil blive pålagt at betale et inkassogebyr på kr. 100,00 samt fremmed-inkasso-omkostninger beregnet i henhold til gældens størrelse. Har du modtaget en inkassoskrivelse og har spørgsmål til denne, så finder du vores kontaktoplysninger her.

Overdragelse til inkasso

Overdragelse til inkasso

Læs mere
Overdragelse til inkasso

Din gæld er nu overdraget til inkasso og du vil modtage en skrivelse fra Lindorff med anmodning om betaling. Har du ikke mulighed for at betale hele gælden på én gang, kan du kontakte os, så vi i fællesskab kan finde en passende løsning. Du finder vores kontaktoplysninger her.

Retslig behandling

Retslig behandling

Læs mere
Retslig behandling

Hvis gælden fortsat ikke er betalt og du ikke har kontaktet os for en anden løsning, vil du modtage en ny skrivelse fra Lindorff med varsel om retslig behandling samt en sidste mulighed for betaling af gælden. Hvis du ikke reagerer på denne, vil din sag blive fremsendt til retten for opnåelse af dom. Hvis du ikke har indsigelser mod kravet, vil retten efter en afgivet frist på 14 dage afsige dom, hvor du bliver dømt til at betale gælden. Din gæld vil ligeledes stige, da retten vil dømme dig til at betale sagens omkostninger i form af retsafgift og salær.  

Dom

Dom

Læs mere
Dom

Når dommen er afsagt, vil Lindorff afvente din betaling indenfor en frist på 14 dage. Hvis vi ikke modtager betalingen eller du ikke kontakter os for en anden løsning, vil du blive indberettet til RKI og Debitorregistret. Sagen vil blive fremsendt til retten, hvor du vil blive indkaldt til fogedretsmøde med henblik på udlæg i dine aktiver. 

Udlæg

Udlæg

Læs mere
Udlæg

På fogedretsmødet vil der blive spurgt ind til din økonomi og foretaget udlæg i dine aktiver med henblik på efterfølgende tvangssalg. Din gæld vil vokse med omkostninger til fogedrettens behandling af sagen i form af retsafgift og salær.