Data Integration Manager

Vi søger en erfaren Data Integration Manager til vores hovedkontor i Horsens

Et spændende job i en velkonsolideret virksomhed i vækst, hvor du selv kan være med til at sætte dagsordenen og udvikle jobbet. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med IT, BI og data-analytikere og blive en del af et miljø med faglige kompetencer på et højt niveau.

/media/29293/lindorff24-paatteella-2400px.jpg

Dine opgaver

Du vil blive ansvarlig for vores data integration på tværs af interne og eksterne systemer og desuden være med til at udvikle vores processer omkring dette. Der ud over vil du stå for den daglige drift og sikre at vores datakvalitet er på et højt niveau. Opgaverne vil blandt andet være:

  •  Mapping af data mellem systemer – både interne og eksterne
  • Overvågning og problemløsning i periodisk dataudveksling mellem systemer
  • Kvalitetssikring af data
  • Bidrage til onboarding af kunder

 

Vi forventer

Din uddannelsesbaggrund er ikke så vigtig, men vi forventer at du har 

  • en dybdegående forståelse for data management best practices
  • en passion for data og sætter en ære i, at data er korrekte og præcise
  • kendskab til implementering af data integration i f.eks. MS-SQL, SSIS, SAS Data Management Studio, Informatica, Streamserve, Biz Talk eller lignende
  • sans for detaljen og er grundig
  • erfaring fra lignende jobs
/media/77439/callcenter.jpg

Vi tilbyder

Du vil få fast løn efter kvalifikationer, bonusordning og god pensionsordning med sundhedsforsikring og benefits efter Finansforbundets overenskomst.  Lindorff har en aktiv personaleforening med spændende aktiviteter og der afholdes både firma- og teamarrangementer.

 

Ansøgning

 Send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest d. 1/5 2018, til job-dk@lindorff.com mærket ”Data Integration Manager” i emnefeltet. 

Vi afholder samtaler løbende og stiler efter snarlig tiltrædelse. Ønsker du at vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte Director, Debt Purchasing and Analysis, Jeppe Lynnerup på tlf. 61 81 43 07.

 

 

/media/77438/foto-banner.jpg

Lindorff Danmark er en del af Lowell Group, der er Europas næststørste indenfor credit management service med 4.400 medarbejdere i Østrig, Danmark, Norge, Sverige, Estland, Finland, Tyskland, Schweitz og Storbritannien. I Danmark har vi ca. 145 medarbejdere i hhv. Horsens og Taastrup. Vores mission er at få kredit til at fungere bedre for alle, og vi er eksperter i at hjælpe kreditorer med at få inddrevet deres udeståender og hjælpe debitorer med at få afdraget deres gæld og komme videre med en holdbar økonomi.